22.1 LÆS KAPITLET

Efterskrift

EFTERSKRIFT

Glæde består af at beskæftige sig med værdifulde aktiviteter, men der er kun én person, som med sikkerhed kan sige, hvad der gør en lykkelig – en selv.

Når det kommer til stykket, afstikker levereglerne i denne bog kun vejens kanter: Overtræder man dem, er man som bilisten, der styrer lige i grøften – følgen kan blive et ødelagt øjeblik, et ødelagt forhold, et ødelagt liv.

Kun du kan sige, hvor vejen fører hen, for man sætter selv sine mål for den næste time, for et forhold eller for den fase af livet, man er i.

Til tider kan man føle sig som et blad, der hvirvles hen ad en snavset gade; eller som et sandkorn, der har sat sig fast et sted. Men der er ingen, der har sagt, at livet er roligt og velordnet: Det er det ikke. Man er hverken et forrevent blad eller et sandkorn: Man kan faktisk – i større eller mindre grad – tegne sit eget kort og følge det.

Man kan føle, at forholdene nu er sådan, at det er alt for sent at gøre noget. Den vej, man har fulgt, kan se så kaotisk ud, at det forekommer umuligt at tegne en for fremtiden, der vil være anderledes på nogen som helst måde: Der er altid et punkt på vejen, hvor man kan tegne et kort til en ny vej. Og så prøve på at følge den. Der er intet levende menneske, der ikke kan starte på en frisk.

Det kan slås fast – uden den mindste frygt for modsigelse – at andre kan finde på at gøre nar ad en og på den ene eller den anden måde prøve at skubbe en ud mod kanten. De kan på forskellige måder forsøge at friste en til at leve et umoralsk liv: Alle den slags mennesker gør det for at mele deres egen private kage. Og hvis man lytter til dem, ender det med tragedie og sorg.

Naturligvis vil man engang imellem komme ud for fejlslag i forsøget på at bruge denne bog og få andre til at gøre det samme. Man skal blot lære af det og komme videre. Hvem har sagt, at der ikke er ujævnheder i vejen?

Den er stadigvæk fremkommelig. Så folk kan snuble: Det betyder ikke, at de ikke kan komme på benene igen og fortsætte.

Hvis man holder sig klar af vejkanterne, kan man ikke komme særlig galt af sted. Ægte begejstring, lykke og livsglæde kommer ikke af en knust tilværelse; de kommer af andre ting.

Hvis du kan få andre til at følge denne vej, vil du selv få den fornødne frihed til at give dig selv en mulighed for at finde ud af, hvad sand lykke er.

Vejen til lykke er som en motorvej
for dem, der ved, hvor kanterne er.

Det er dig, der sidder bag rattet.

Far vel.