20. PRØV AT BEHANDLE ANDRE, SOM DU ØNSKER, DE SKAL BEHANDLE DIG

Dette er en positiv udgave af ”Den gyldne regel”.

Bliv ikke overrasket, hvis nogen tilsyneladende har noget imod at få at vide, at han eller hun skal ”være god”. Men modviljen stammer måske slet ikke fra idéen om at ”være god”: Den stammer måske fra, at vedkommende i virkeligheden har misforstået, hvad det vil sige.

Man kan havne i en masse modstridende meninger og forvirringer om, hvad ”god opførsel” er for noget. Man forstod måske aldrig – selvom læreren forstod det – hvorfor man fik den karakter, som man fik for ”opførsel”. Man kan endda have fået fortalt eller selv have antaget falske data om det: ”Børn skal ses, men ikke høres,” ”At være god betyder at være inaktiv”.

Der findes imidlertid en måde at afklare det hele på til ens fulde tilfredshed.

Til alle tider og på de fleste steder er der visse værdier, som menneskeheden har set op til og sat højt. De kaldes dyderne.1 De er blevet tillagt vise mænd, hellige mænd, helgener og guder. De har udgjort forskellen mellem en barbar og et kultiveret menneske, forskellen mellem kaos og et anstændigt samfund.

Det kræver ikke nødvendigvis befaling fra højere magter, eller kedsommelig søgen igennem tykke filosofiske værker, at finde ud af, hvad ”god” vil sige. Man kan opnå en personlig erkendelse angående emnet.

Næsten enhver kan finde frem til svaret.

Hvis man gennemtænker, hvordan man gerne vil behandles af andre, finder man frem til de menneskelige dyder. Tænk blot over, hvordan du gerne vil have, at andre behandler dig.

Du ville sikkert først og fremmest ønske at blive behandlet retfærdigt: Du ville ikke ønske, at folk løj om dig, eller at de dømte dig uretfærdigt eller brutalt. Vel?

Du ville sikkert ønske, at dine venner og ledsagere var loyale: Du ville ikke bryde dig om, at de svigtede dig.

Du kunne ønske dig, at de viste god sportsånd, ikke narrede dig eller lavede numre.

Du ville ønske, at de var fair i deres behandling af dig. Du ville ønske, at de var ærlige over for dig og ikke snød dig. Ikke sandt?

Du ville sikkert ønske, at andre var godhjertede over for dig, ikke grusomme.

Du ville muligvis ønske, at andre var hensynsfulde med hensyn til dine rettigheder og følelser.

Hvis du var langt nede, ville du måske gerne have, at andre viste medfølelse.

I stedet for at skælde dig huden fuld ville du sandsynligvis ønske, at andre udviste selvbeherskelse.

Hvis du havde nogle skavanker eller mangler, hvis du begik en fejl, ville du sikkert ønske, at folk var tolerante, ikke kritiske.

I stedet for at fokusere på at kritik og straf, så ville du foretrække, at folk var tilgivende. Ikke sandt?

Du ville sikkert ønske, at folk var velvillige over for dig, ikke gemene eller smålige.

Du ville muligvis ønske, at andre havde tiltro til dig, og ikke tvivlede på dig hele tiden.

Du ville sandsynligvis foretrække, at man viste dig respekt, i stedet for at fornærme dig.

Muligvis ville du ønske, at andre var høflige over for dig, og også behandlede dig med værdighed.

Du ville måske gerne have, at folk beundrede dig.

Når du gjorde noget for dem, ville du sikkert gerne have, at de påskønnede dig. Ikke sandt?

Du ville sikkert gerne have, at andre var venlige mod dig.

Fra nogle ville du måske gerne have kærlighed.

Og du ville frem for alt ikke bryde dig om, at andre blot foregav disse ting. Du ville gerne have, at de var helt oprigtige og handlede med hæderlighed.

Du kan måske komme på flere. Og så er der levereglerne i denne bog. Men ovenfor ville du have fundet frem til en opsummering af det, der kaldes dyderne.

Det kræver ikke den store fantasi at indse, at hvis man i almindelighed blev behandlet sådan af folk i sine omgivelser, ville ens liv være på et behageligt niveau. Og det er ikke sandsynligt, at man ville opbygge nogen særlig uvilje mod mennesker, der behandlede en sådan.

Nu er der et interessant fænomen 2 hvad angår menneskelige relationer. Når én person råber højt ad en anden, får den anden en trang til at råbe højt igen. Man bliver behandlet på nogenlunde samme måde, som man behandler andre: Man sætter faktisk et eksempel for, hvordan man selv bør behandles. Hvis A er ondskabsfuld over for B, bliver B også ondskabsfuld over for A. A er venlig over for B, så B er venlig over for A. Jeg er sikker på, at du ofte har set dette på arbejdspladsen. Per hader alle kvinder, så kvinder har det med at hade Per. Poul er hård i sin behandling af andre, så andre har det med at være hårde mod Poul – og hvis de ikke tør være det åbenlyst, kan de i deres stille sind nære et skjult ønske om at være rigtig hårde mod Poul, hvis de nogen sinde får chancen.

I filmens og bøgernes uvirkelige verden ser man høflige skurke med utrolig effektive bander; og man ser ensomme helte, som er grove og ubehøvlede.3Sådan er det ikke i det virkelige liv: Rigtige skurke er som regel ret så grove og primitive – og deres håndlangere er endnu værre. Napoleon og Hitler blev begge forrådt fra alle sider af deres egne. Rigtige helte er de mest stilfærdige mennesker, man kan forestille sig, og de er meget høflige mod deres venner.

Når man er så heldig at møde og tale med de mænd og kvinder, som er nået helt til tops inden for deres fag eller profession, slår det ofte en, at de er nogle af de rareste mennesker, man nogen sinde har truffet. Det er en af grundene til, at de befinder sig på toppen: De prøver – de fleste af dem – at behandle andre godt. Og deres omgivelser reagerer på det og er tilbøjelige til at behandle dem godt, og endog tilgive dem deres få fejl og mangler.

Man kan selv finde frem til de menneskelige dyder; man finder blot ud af, hvordan man selv ønsker at blive behandlet. Ud fra dette har man afklaret enhver forvirring om, hvad ”god opførsel” i virkeligheden er, det tror jeg, du vil være enig i. Det har intet at gøre med at være passiv eller sidde tavs med hænderne i skødet. At ”være god” kan være en særdeles aktiv og stærk kraft.

Der er ikke megen glæde at hente i trøstesløs og behersket alvorsfuldhed. Når nogle i gamle dage fik det til at se ud som om dydig opførsel krævede, at man levede et strengt og dystert liv, antydede de nærmest, at al glæde stammede fra at være ondskabsfuld: Intet kunne være mere fjernt fra sandheden. Glæde og fornøjelse stammer ikke fra at opføre sig umoralsk! Tværtimod! Glæde og fornøjelse opstår kun i ærlige hjerter: De umoralske har et utroligt tragisk liv fyldt med smerte og lidelse. De menneskelige dyder har ikke meget med trøstesløshed at gøre. De er selve livets solside.

Nu hvad tror du der ville ske, hvis man skulle forsøge at behandle dem omkring ham med

retfærdighed,
loyalitet,
god sportsånd,
fairness,
ærlighed,
godhjertethed,
hensynsfuldhed,
medfølelse,
selvbeherskelse,
tolerance,
tilgivelse,
gavmildhed,
tiltro,
respekt,
høflighed,
værdighed,
beundring,
venlighed,
kærlighed
og gjorde det med hæderlighed?

Måske ville det vare et stykke tid, men tror du ikke, at mange andre så ville begynde at prøve at behandle en på samme måde?

Selv hvis man tager højde for enkelte tilbagefald nu og da – nyheder der skræmmer en fra vid og sans, tyven man måtte give en på skallen, fjolset der kører langsomt i overhalingsbanen, når man selv er ved at komme for sent på arbejde – burde det være temmelig tydeligt, at man ville løfte sig op til et helt nyt plan af forhold mennesker imellem. Ens overlevelsesmuligheder ville være forøget betydeligt. Og ens liv ville helt sikkert være lykkeligere.

Man kan påvirke andres opførsel omkring en. Hvis man ikke allerede er på denne måde, kan det gøres meget nemmere ved bare at tage én dyd hver dag og specialisere sig i den for den dag. Hvis man gør det, vil de til sidst alle sammen være indarbejdet.

Bortset fra det personlige udbytte, kan man gøre noget, uanset hvor lidt, for at indlede en ny tidsalder for mellemmenneskelige forhold.

En lille sten, der kastes ud i en sø, kan få ringe til at brede sig til den fjerneste bred.

Vejen til lykke
bliver meget lysere,
hvis man følger denne leveregel: ”Prøv at
behandle andre, som du ønsker,
de skal behandle dig.”

  1. 1. dyderne: de ideelle egenskaber i god menneskelig opførse.
  2. 2. fænomen: en observerbar kendsgerning eller begivenhed.
  3. 3. ubehøvlede: grove og uhøflige, uden gode manerer.